Artiklen indeholder reklamelinks
Oplever du, at din hud er begyndt at klø, kan det være tegn på, at du har fået fnat. Særligt hvis du får små, røde knopper på kroppen eller endda oplever, at du får blæner på huden bør du opsøge læge. Dette kan være tegn på, at du har fået fnat.
Det er vigtigt, at fnat bliver behandlet hurtigt. Du har nemlig allerede været smittet 2-3 uger inden, du oplever de første symptomer. Det skyldes, at fnatmiden formerer sig. Behandlingen af fnat er som regel simpel, når du reagerer med det samme. Ved at smøre kroppen ind i eksempelvis Nix creme eller tilsvarende, hvorefter den skal virke i 8-12 timer.
Risiko for at udvikle hudsygdomme
Behandles fnat ikke, er der en stor risiko for, at man udvikler hudsygdomme, eksempelvis eksem. Når fnat ikke behandles rettidigt er der risiko for at du udvikler ’udbredt fnat’ eller – endnu værre: ’norsk fnat’.
Udbredt fnat dækker hele kroppen og kommer til syne i form af udslæt på håndflader, hovedbund, fodsåler m.m. Det betegnes som et forstadie til det værre tilfælde: norsk fnat. Udbredt fnat ses oftest hos unge børn i institutioner og skoler, hvor der er meget direkte kontakt med andre børn.
Norsk fnat opstår, når din hud er angrebet af tusindvis af fnatmider – i modsætning til almindelig fnat, hvor du vil have 15-20 fnatmider i din hud. Har du norsk fnat vil du opleve, at du får skorper på din hud. Skorperne er tykke og grå, men de smuldrer let ved berøring. I skorperne sidder der fnatmider, så der er risiko for at smitte andre, hvis skorperne smuldres ud over eksempelvis gulvtæppe, sofa m.m.
Nogle personer er mere udsat
Når en person får norsk fnat, er det ikke ensbetydende med, at personen har ignoreret kløe og udslæt. Nogle personers hud reagerer ikke på fnatmiden, og gør dermed ikke modstand, hvilket udmunder sig i kløe og udslæt. Derfor er der personer, der først opdager, at de har fnat, når det har udviklet sig til norsk fnat.
De personer, der er mest udsat for norsk fnat, har ofte en infektion, der svækker immunforsvaret. Det kan også være personer med psykiske lidelser eller som har problemer med nervesystemet, som ikke reagerer på, at huden er begyndt at klø. Disse grupper af personer overser med andre ord de symptomer, der er ved fnat, og derfor opdager de det først, når det har udviklet sig til norsk fnat.
Norsk fnat kan behandles
Der er selvfølgelig håb forude, hvis du har fået norsk fnat. Når du opdager, at du har fået norsk fnat, er det vigtigt, at du tager kontakt til din læge med det samme. Dermed kan du starte den nødvendige behandling, som typisk består af en midekur og et antiparasitært middel. Derudover kan du også bruge den førnævnte creme, som kan købes i håndkøb.
Bor du sammen med andre, er det ikke nok, at du bliver behandlet for fnat. Smittefaren er stor – særligt ved norsk fnat. Derfor bør din familie eller andre samboende også blive behandlet. Behandlingen af jer alle skal ske samtidigt, da der ellers er risiko for, at I på ny kan smitte hinanden med fnatmiden.
Det er vigtigt at behandle norsk fnat
Norsk fnat, som er den farligste fnatsmitte, kan i værste tilfælde føre til dødsfælde, hvis det ikke bliver behandlet. Behandler du ikke norsk fnat, vil du blive ramt af forskellige følgesygdomme som eksempelvis farlige infektioner. Ubehandlet norsk fnat kan også give blodforgiftning.
Er du i tvivl om du har fnat, så kontakt din læge. Fnatmiderne er så små, at du ikke selv vil kunne få øje på dem. Derfor er det også vigtigt, at du reagerer med det samme, når du oplever symptomer på fnat.