Årsager til fnat

Fnat er en smitsom infektion som overføres gennem den humane fnatmide. Det er en enormt kløende hudlidelse, som forekommer hos mennesker oftere og oftere. Førhen troede man, at fnat kun smittede hvis man lå under samme dyne eller i forbindelse med samleje. Det er dog ikke helt tilfældet. Man bliver nemlig smittet med fnat gennem tæt kontakt med andre mennesker, hvilket også er en af grundene til, at det ofte figurerer rundt på efterskoler og andre institutioner, hvor mange mennesker er i konstant tæt kontakt med hinanden.

Fnat kan brede sig ekstremt hurtigt på de steder, hvor mange mennesker er samlet konstant. Fnat bliver nemlig overført idet befrugtede hunmider gnaver sig ind i huden, og på den måde danner små gange. I de såkaldte gange lægger de æg, og det er hunmidernes død.

Man bliver højest sandsynligt ikke smittet blot gennem håndtryk eller ved at røre tøj, som en smittet med fnat har haft på. Miderne skal hele tiden sidde på et menneske for at kunne overleve. Derfor vandrer de altid direkte fra en person til en anden, og sidder altså ikke i sengetøj, håndklæder og andre tekstiler.

3 uger efter at æggene er lagt, udklækker de, og så er de små nye fnatmider, klar til at formere sig. Det er også en af grundene til, at symptomerne først opstår 2-3 uger efter, at den først fnatmide har haft kontakt med kroppen.

Husdyr som for eksempel hunde og katte bliver ofte angrebet af mider, men det er altså ikke de fnatmider, som kan indicere mennesker. Fnat på hunde kaldes for skab, og de slags mider trives på ingen måde på menneskets hud. Hvis man bliver smittet med mider fra sine husdyr, bliver til altså ikke til fnat, men man vil kunne opleve en mild kløe i et kort stykke tid. Hvis det er den menneskelige fnat, man er blevet inficeret med, vil kløen blive værre og værre, så længe tilstanden ikke er i behandling.

Hvis man oplever symptomer på fnat, er det vigtigt at komme hurtigt i behandling så kløen og irritationen stopper. Det er vigtigt at holde øje med de forskellige symptomer som for eksempel kan være kløe og udslet. Man kan også for så vidt muligt prøve at undgå at blive smittet med fnat ved at undgå kontakt med inficerede mennesker. Derudover skal man være opmærksom på, at hvis nogen i husstanden eller ens kæreste er blevet smittet, skal deres tilstand behandles hurtigt, så risikoen for smitte blive nedsat.